Cafe-liv:
Har du også lyst til at ”gå på cafe”, men ikke lyst til at gå alene derind, så kan du nu besøge de forskellige cafeer i Herning og omegn sammen med en lille gruppe og med mig som guide.
Du får en fornemmelse af hvilke forskellige stemninger, menukort og priser som de forskellige cafeer byder på, og måske får du også modet til selv at gå på cafe sammen med en god veninde eller ven.
Koret "Sang for sindet":
Skovlyset er en del af ”Sang for sindet”, som Den Jydske Sangskole har oprettet.
Sangskolen skriver i sit materiale:
Sang er godt for mange ting, og særligt er det godt for sindet. Sang for sindet er et kor for dig, der har brug for et lyspunkt i hverdagen og et frirum til, at være den du er. Vi tilbyder trygge strukturerede rammer og holder en stund fri fra hverdagens udfordringer. I stedet fokuserer vi på alt det vi kan lære når vi synger sammen. For når vi synger sammen, hører vi sammen.
Hvem kan være med?
Alle er velkomne. Vi opfordrer, de der har lyst, til at følges med en ven, veninde, familiemedlem eller lignende til korprøverne. Sang for Sindet er godt for alle, og det er vores mål, at man efter hver korprøve føler sig opløftet og fået fornyet energi. Der er en fast sangkonsulent tilstede, som leder koret og sørger for, at alt, hvad vi laver, bliver tilpasset efter holdet. Koret synger alt fra rytmiske ørehængere til smukke sange med inspirerende tekster – sikkert er, at vi går fløjtende derfra. Alle kan være med, og det kræver ingen erfaring med sang og musik at synge i koret. Her er plads til alle.
Det er gratis at deltage i Sang for Sindet.