For fagpersoner

Du kan orientere dig om ledige stillinger hos os eller et af de andre centre under ”Handicap og Psykiatri” på dette link: Herning Kommune - Ledige stillinger

Vi søger løbende nye kollegaer og vil glæde os over at modtage din ansøgning.

 

Som en del af Handicap og Psykiatri i Herning Kommune, arbejder vi ud fra en fælles kerneopgave, som lyder:

"Som borger i Herning Kommune kan du for en kortere eller længere periode af dit liv have brug for specialiseret hjælp fra handicap- og psykiatriområdet. Vores tilgang til samarbejdet med dig er, at vi har fokus på dine muligheder for at leve så selvstændigt som overhovedet muligt og leve dit liv på en måde, som giver livskvalitet og mening for dig.

Vi vil meget gerne arbejde sammen med dem, der betyder noget for dig.

Vi vil gøre meget for at du kan opleve samhørighed med andre mennesker og bevare kontakten til din egn, din familie og dine venner.

Vi går gerne nye veje, og forsøger os også med det, vi ikke har prøvet før.

Vi arbejder ud fra en balancemodel med et ligeligt fokus på menneske, faglighed og økonomi.

Det betyder at:

  • Vi lytter til dine ønsker, håb og drømme for dit liv
  • Du vil møde medarbejdere og ledere, der er dygtige. De fleste er veluddannede og en del har viden på ekspertniveau
  • Vi træffer økonomisk ansvarlige beslutninger"

Vi ønsker hele tiden at udvikle og dygtiggøre os, så vi har de rette redskaber til at hjælpe borgerne bedst muligt. 

Derfor laves der også løbende vurderinger af, hvilke behov for kompetenceudvikling der opstår. Handicap og psykiatriafdelingen i Herning Kommune har deres egen planlægning, udvikling og læringscenter tilknyttet kaldet PULS, som vi samarbejder med at udvikle og tilrettelægge forløb. Desuden modtager vi også faglig supervision fra PULS.

Du kan læse mere om PULS her: PULS - Læringscenter

Vi vægter tværfaglighed højt og ansætter derfor forskellige faggrupper, for at vi kan supplere hinanden og tilbyde den bedst mulige støtte. 

I POLARIS Center Herning har vi studerende og elever i oplæring.

Gennem året modtager vi løbende social- og sundhedsassistentelever i oplæring på afdeling Skovlyset. Vi har indtil 1.8.24 været praktiksted for pædagogstuderende og ergoterapeutstuderende, men på grund af faldende antal studerende, har vi ikke aktuelt aftaler om længerevarende praktikforløb for disse studerende, det håber vi at få snarest. I POLARIS center Herning er der ansat oplæringsvejleder og pædagogiske og kliniske vejledere.

I oplæringsperioden får eleverne mulighed for at arbejde med deres kompetence- og læringsmål inden for det socialpsykiatriske område.

De primære læringsopgaver består i at støtte borgere i at mestre deres hverdagsliv på bedst mulige måde, og vi arbejder ud fra en recovery-orienteret tilgang med brug af anerkendte metoder som LA2, Recovery Star, Social færdighedstræning og Åben dialog.

Vi arbejder også med et stort fokus på det sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende aspekt, og vi har med jævne mellemrum bachelorstuderende fra uddannelsen Ernæring og Sundhed i VIA Haderslev/Århus.

Vi har et stort ønske om at skabe et godt og dynamisk læringsmiljø for en bred gruppe af elever og studerende, og vi har derfor lavet systematisk intern undervisning for elever og studerende med ugentlige tværfaglige undervisningsforløb.

Om Frivillige Bygger Broer

Frivillige Bygger Broer er er et samarbejde mellem Frivilligcenter Herning og Handicap og Psykiatri i Herning Kommune. Målgruppen er voksne borgere med forskellige fysiske, psykiske og/eller kognitive funktionsnedsættelser - fx udviklingshæmning, autisme eller psykisk sygdom.

Formålet er at bygge bro mellem de sociale tilbud og det omgivende lokalsamfund, hvormed to relativt adskilte verdener integreres med hinanden. Konkret gør vi dette ved at skabe frivilligbårne aktiviteter og fællesskaber på (og udenfor) de sociale tilbud, som giver borgerne oplevelser og møder, der øger deres livskvalitet.

Du kan læse mere og se en lille film via følgende link:

Frivilligcenter Herning - Frivillige Bygger Broer

Styrelsen for Patientsikkerhed offentliggør løbende alle tilsynsrapporter, som kan læses på deres hjemmeside: Tilsynsrapporter | Styrelsen for Patientsikkerhed

Tilsynsrapporterne er tilgængelige 3 år tilbage. 

For at finde en tilsynsrapport, kan du følge linket til hjemmesiden og enten skrive stedet i søgefeltet under overskriften "Søg efter tilsynsrapport" eller foretage filtreringer i "drop down" listen. Her kan du vælge "Behandlingssted eller plejeenhed" og "Kommune" for at komme tættere på det tilsyn, som du ønsker at se. 

Kontakt

Dorte Påskesen
Centerleder

Tlf.: 9628 5300
@: poldn@herning.dk

Vi anbefaler brug af sikker mail, hvis din besked indeholder personlige eller følsomme oplysninger.

Skriv via Borger.dk (Borger)

Skriv fra myndighed til myndighed

Giv os din feedback

Hvad synes du om siden?