Horisont

Et ambulant tilbud til unge med selvskade og spiseforstyrrelser.

Horisont er et ambulant psykosocialt behandlingstilbud til personer med spiseforstyrrelser og/eller selvskadende adfærd.

Du kan læse mere om et forløb i Horisont, ved at trykke på felterne nedenunder.

Hvis du har nogle spørgsmål, er du altid velkommen til at tage kontakt til os.

Målgruppen for Horisont er som udgangspunkt unge fra 15 år med en spiseforstyrrelse og/eller unge fra 15-25 år med selvskadende adfærd.

En egentlig spiseforstyrrelses diagnose er dog ikke nødvendigvis en forudsætning for at modtage støtte, i det, der også tænkes i en forebyggende indsats netop for at forhindre, at det udvikler sig til en egentlig diagnose.

Der er en forventning om, at du kan indgå i et aktivt samtaleforløb og gøre dit bedste for at træne det, som du har behov for, for at kunne leve et godt, aktivt og selvstændigt liv.

Formålet med et forløb i Horisont, er at du kommer til at leve et ungdomsliv uden spiseforstyrrelsen eller selvskaden, eller hvor spiseforstyrrelsens magt og selvskaden mindskes i en grad, hvor du kan opnå en højere funktionsevne samt livskvalitet.

Derudover er formålet også at inddrage dit netværk, for at styrke samarbejdet om at støtte dig. 

Du vil blive mødt med en tro på, at du kan blive i stand til at leve et godt, aktivt og selvstændigt liv, og det vil du få støtte til gennem hele forløbet.

Et forløb i Horisont afholdes på hverdage i dagstimere.

Efter henvisning inviteres du, dit netværk samt sagsbehandler til en forsamtale. Her afdækkes dit behov for støtte.

Et forløb i Horisont vil være individuelt planlagt med en helhedsorienteret tilgang.

Indsatsen tilrettelægges i samarbejde med dig med udgangspunkt i din aktuelle situation, håb, drømme, ønsker og behov.

Du tilbydes individuelle samtaler med en medarbejder fra Horisont en gang ugentlig. De individuelle samtaler tager udgangspunkt i et livshistorisk perspektiv, et her og nu imellem os perspektiv, netværksperspektiv og et processuelt perspektiv.

Samtalerne vil ofte centrere sig omkring følelser, selvbillede, identitet og samspil.

Hver 3.-4. uge inviteres det relevante netværk ind. Deltagerne kan variere efter, hvad der giver mening for dig. Til hvert forløb kobles en netværksmødeleder på, der styrer netværkssamtalerne og sikrer at alle stemmer bliver hørt. Netværksmøderne tager udgangspunkt i Åben Dialog metoden.

Hver 2.-4. måned afholdes statusmøde med dig, dit netværk, relevante fagpersoner samt sagsbehandler.

Indsatsen i Horisont leveres af henholdsvis af psykolog, sygeplejerske samt pædagog.

Alle kan kontakte Horisont for information. En egentlig visitation sker dog via myndighedsafdelingen. Horisont kan være behjælpelig med kontakt til myndighed for bevilling. 

Kontaktoplysninger på Horisonts koordinator:

Jannie Bøtcher
Tlf.: 5137 8101
Mail: polbj@herning.dk

Fakta: Et forløb i Horisont leveres i henhold til Servicelovens §102.

Kontakt

Natalie Nymann Petersen
Afdelingsleder

Mobil: 9359 4926
@: polnp@herning.dk 

 

Vi anbefaler brug af sikker mail, hvis din besked indeholder personlige eller følsomme oplysninger.

Skriv via Borger.dk (Borger)

Skriv fra myndighed til myndighed

Giv os din feedback

Hvad synes du om siden?